Bild
Bild
Bild
Bild
Bild
Bild
Bild
Bild
Bild
Bild
Bild
Bild
Bild
Bild

Lige nu har vi 9 rejser til Oman!

Læs mere under REJSER ovenstående

Oman

Det eksotiske Oman har en levende, velbevaret kultur og en variationsrig og meget smuk natur. Statareligionen ibadiya, en retning af islam, opmuntrer hverken musik, dans eller billedkunst. I alle tider har alligvel de arabiske beduinfolk fremført sin sværddans og landets mange sømænd har alltid haft sine sange. Og på trods af islams afvisende holdning til billedkunst findes der en levende tradition af underjordisk kunst i Oman.

» Læs mere om Oman

Halvøen Musandam

FJORDLANDSKABER OG UNDERVANDSPARADIS
Stejlt og afvisende rager klippevægge ud af havet, danner en uoverskueligt labyrint. Blågrønt og glasklart ligger det stille vand mellem dem, giver blikket frit på koralbænke og en fascinerende verden under vand — kulørte fiskesværme svømmer forbi, plettedemuræner, delfiner og ind imellem også hvaler. I Musandam synker Hajarbjergene ned i havet, kun deres tinder og stejle bjergrygge bryder op af vandet. Regionens beboere kalder dem derfor Ruus al Jibaal, bjergenes hoveder. Hvis man med en dhow bryder op fra Khasab for at udforske dette enestående landskab vedHormusstrædet, dykker man ned i absolut stilhed, langt fra larm og hverdagens hektiske liv. Man overvældes af lysets spil og reflektionerne på vandet i morgen- og aftentimerne. Musandam, en eksklave af Sultanatet ved den nordlige ende af den arabiske halvø, er et betagende fjordlandskab, som næsten kun kan udforskes fra vandet med en båd.
Hovedbyen Khasab kan nås forholdsvis let over asfaltvejen fra Dubai eller med et lille propelfly af Oman Air fra Muscat. En større oplevelse er turen over bjergene med et terrængående køretøj over den 2000 meter høje Jebel Harim til Khasab.

Kystletten Al Batinah

BÜRGE, TYRE OG PNATAGER
Dadler, bananer, limoner, mangoer, tomater, gulerødder, auberginer, squash, kartofler — alt dette og mange andre grøntsager dyrkes på en 270 kilometer lang kyststribe mellem Muscat og Sohar. Plantage efter plantage, landsby efter landsby. Her lever en fjerdedel af Omans befolkning. De dækker hovedparten af landets behov for landbrugsprodukter, men fortærer naturligvis også en hel del af dem selv. Derfor betegnes Batinah-sletten af omanerne også gerne som landets mave.
Vandet, der er nødvendigt til dyrkningen, kan menneskerne takke bjergene i slettens vestlige område for. De opstigende fugtige luftmasser regner ned dér og fylder kystens grundvandsspejl op.
Flader, som kan dyrkes, har i denne region altid været sjældne og derfor også eftertragtet. Beboerne på denne kyststribe har derfor i mange århundreder været nødt til at beskytte sig mod invasioner. De byggede et tæt netværk af enkle flugtborge, men også fæstningsanlæg som dem af Nakhl, Barka, Rostaq og Al Hazm, der den dag i dag hører til landets mest betydningsfulde og seværdige.
Hver fredag eftermiddag finder et særligt ritual sted ved Barka. Her mødes egnens bønder med deres tonstunge pukkelkvæg til tyrekamp — eller rettere sagt til tyreskubning. Kæmperne står roligt midt i arenaen og presser hovederne mod hinanden. Den, der først viger, har tabt, og kampen er afsluttet. Intet dyr må nemlig blive såret ved den omanske tyrekamp — dyrene er for værdifulde, og der er ikke længe til den næste fredag.

Muscat og omegn

PALADSER SOM FRA TUSIND OG EN NAT
Muscat overrasker den besøgende med mange eksempler på imponerende moderne arabisk arkitektur. Det er en ny by, planlagt med omhu og bygget i løbet af de sidste 30 år. Capital Area strækker sig fra de historiske bydele Matrah og Muscat 50 kilometer langs kysten. Mellem stejle mørke klipper står hvide bebyggelser, pragtfulde moskeer og paladser, og igen og igen har man udsigt over det blå lysende hav og udstrakte sandstrande.
Hvis man her leder efter orientalsk leben, er man kommet til det rette sted i bydelen Matrah. Luften i suq’en (markedet) er fyldt med duften af ædle krydderier og røgelse. I butiksboderne tårner varerne sig op. Kulørte stoffer, ædle duge, guld- og sølvsmykker, husholdningsartikler og sko, legetøj og plastblomster — her kan man få næsten alt. Fra suq’en er det kun få minutters gang til frugt- og fiskemarkedet. Fiskerne lander i morgentimerne deres fangst direkte ved markedets mole; et uforglemmeligt skuespil.
Det historiske Muscat ligger i en lille beskyttet klippebugt lige efter Matrah. I dag er det et moderne administrationscentrum og sultanens sæde, som her også lod opføre et farverigt palads, flankeret af to gamle fæstninger fra portugisernes tid.
Den velbeskyttede havn var før i tiden skibenes sidste mulighed for at forsyne sig med vand inden den lange sejlads til Indien og havde derfor stor betydning. Muscat betyder ankerplads. Interessante vidnesbyrd om disse forlængst svundne tider finder man i Muscat i Bait al Zubair Museum og Muscat Gate Museum. Byens mest kendte bygningsværk er sikkkert Al Bustan Palace Hotel, som ligger få bugter længere væk. En palmehave ved den hvide strand, omkranset af pittoreske mørke klipper — som et fatamorgana rejser denne pragtbygning sig foran drømmekulissen. Ikke spor mærkeligt, bygningen af eksperter allerede flere gange er blevet præmieret som et af verdens bedste hoteller.

Vest: Al Dhahirah

SALTPANDER, OLIEFELTER OG ÆLDGAMLE GRAVE
Al Dhahirah betyder «ryg» og er betegnelsen for den halvørkenagtige slette, som strækker sig fra den vestlige kant af de nordlige Hajarbjerge til klitterne af den store arabiske sandørken, Rub al Khali. For mere end 4000 år siden blev der i bjergene bagIbri i stort omfang udvundet og forarbejdet kobber, som derefter med skibe blev leveret til højkulturerne i Mesopotamien og Indusbækkenet.
Begyndelsen til en stor søhandelstradition. I dag finder man fra denne tid til stadig slaggebjerge og frem for alt utallige bikubegrave, der består af stenplader i mange lag, samt store, cirkelrunde fællesgrave.
Nekropolen i regionen omkring Bat og Amlah betragtes som den største fra denne epoke på verdensplan og er derfor UNESCO-verdensarv. Ibri var en gang vareomladningssted for golfkystens berygtede pirater. Disse tider er ganske vist forlængst forbi, men man imponeres stadig af en store suq og den store fæstning midt i oasen. I grænseområdet til Saudi-Arabien ligger de berygtede saltpander af Umm as Samim, «giftens moder». Et område, som man den dag i dag næsten ikke kan trænge igennem, selv med de mest moderne køretøjer. Selv om de tilstødende sletter i dette grænseområde forekommer afvisende, er de meget vigtige for landet. Her, rundt om Fahud, banker Omans økonomiske hjerte, her ligger nogle af de vigtigste oliefelter. Denne region er Omans varmeste — temperaturer på mere end 50 grader er normale om sommeren. Skygge findes ikke. Solen brænder lodret ned på udvindingsanlæggene, varme vinde ser ud til at forbrænde alt.

Indre Oman: Al Dakhiliyah

SLUGTER, BORGE OG TERASSEFELTER
Terassefelter i stejle skråninger, storslåede canyons og slugter, idylliske bjerglandsbyer, imponerende fæstninger og paladser — Dakhiliyah har i mange hundrede år været Omans kulturelle hjerte. Her var mennskerne beskyttet mod angreb, flankerne af de 3000 meter høje Hajarbjerge dannede en uovervindelig naturlig borg. Hvis man vil storme den i dag, følger man de godt markerede trekkingstier op til betagende udsigtspunkter i svimlende højder — en anstrengelse, som betaler sig!
Et tæt netværk af vandkanaler går gennem den uvejsomme bjergverden og sørger for, at små grønne paradiser uventet opstår af ingenting.
Nizwa var og er det åndelige centrum for Ibadiyah, den tolerante omanske islamske retsskole, men også for sølvsmedehåndværket. Fra fæstningens 23 meter høje monumentale rundtårn går blikket over endeløse palmehaver og byens store markedsområde. Hver fredag formiddag pruttes her højlydt om geder og køer. Nizwa og også Bahla var en gang hovedstæder. Tilsvarende imponerende er deres arkitekur. De meget store lerforekomster ved Bahla gjorde det muligt at omhegne hele oasen med en 12 kilometer lang mur.
Som bjerge af ler rejser fæstningen Hisn Tamah sig af dadelpalmernes grønne hav. For tiden restaureres den skånsomt i den gamle lerbygningstradition under opsyn af UNESCO, som har optaget bygningen på listen over verdenskulturarv. I fæstningen af Jabrin mødtes i det 17. århundrede filosofferne, litteraterne, kunstnerne og musikerne. De kunstfærdigt udformede rum og de malede trælofter gør dette kulturpalads til landets vigtigste bygningsmindesmærke.

Øst: Al Sharqiyah

ET HAV AF FARVER OG FORMER
Sand blæses over vejen, strømmer om mørke klippekegler, som pludseligt rager op af sletten. Langsomt, men ustandseligt flytter honniggule sandklitter på mørkerød jord sig mod det azurblå hav. Majestætisk rejser den 2000 meter høje ryg af de østlige Hajarbjerge sig på horisonten. Uvirkeligt stråler den blå farve af lagunen Khor Garama. Som dyppet i magisk lys forekommer de smalle slugter med de dybe vandhuller, omgivet af mørkegrønne bananstauder og dadelpalmer. Gyldent lyser strandene ved Ras al Jinz, hvor havskildpadder i tusindvis hvert år lægger deres æg.
Provinsen Sharqiyah ved den arabiske halvøs yderste østlige kant præges af stærke kontraster, farvernes spil og landskabets former. Men også forskellige livsstile støder her på hinanden. Beduinerne af Wahiba trækker stadig omkring i sandhavets uendelige vidder med deres kameler, geder og palmegrenshytter. Frihed og mobilitet er vigtigere for dem end ejendele. Beboerne af oaserne i ørkenens udkant bygger derimod pragtfulde huse, som de dog måtte forsvare i mange århundreder. Utallige vagttårne og bygninger, der er armeret som fæstninger, vidner om turbulente tider, men også om fortidens rigdom.
Husenes tunge portaler, der er pyntet kunstfærdigt med træskæringer, stammer fra Østafrika, blev bragt til havnen Sur med skibe og transporteret videre derfra med kameler. Mellem bjerge og ørken forløb den mest betydningsfulde karavanevej fra Sur til landets indre. Sur var porten til Zanzibar og Indien, omladningsplads for krydderier, elfenben, guld og silke. Nu som før bygges her dhows, de smidige arabiske både med den elegante bov. Næsten ubebygget og kun vanskeligt tilgængelige er store dele af bjergregionen. Her opdagede man hemmelighedsfulde gravtårne, som er op til 8 meter høje og ældre end pyramiderne i Egypten. Også verdens næststørste hulekammer ligger skjult her,«Majlis al Jinn», åndernes forsamlingshal. I de smalle dale og slugter er der skjult endnu en skat — vand. De dybe bækkener, som er fyldt med den kostbare væske, bruges af menneskerne ikke kun til vanding af markerne, men også som drikkevandsreservoir.

Sydøst: Al Wusta

OMANS ARK
Sitrende hede ligger over Centralomans endeløse grussletter. Man lægger næsten ikke mærke til den lyse silhuet af den hvide oryx-antilop i skyggen af et af de få akacietræer. De ædle dyr var allerede uddød i den fri natur, men her fik de på initiativ af Sultan Qaboos et nyt levested igen. I Omans geografiske hjerte er mennesker en sjældenhed. Det er et ideelt tilflugtssted for sjældne og truede dyr. 27.500 kvadratkilometer stor er fladen af fredningsområdetJiddat al Harasis, der har eksisteret siden 1974 og i mellemtiden er blevet til UNESCO-verdensarv. Faunaen og floraen i dette biosfærereservat er enestående. Foruden ca. 300 oryx-antiloper lever herarabiske gazeller og den sjældne nubiske stenbuk, vildkatte, honninggrævlinger, ørkenræve og ulve, ørkenharer og det ethiopiske pindsvin. Men også 180 forskellige fuglearter har man iagttaget her indtil nu, deriblandt så sjældne fugle som kravetrappen.
Fredningsområdet er ikke kun begrænset til ørkenområderne i landets indre, men går det det Indiske Ocean. Den mere end 300 kilometer lange kyst er en af landets smukkeste og mest afvekslende. Ingen strand ligner den anden. Hvid sandstrand følger efter stejle mørke klipper, turkisblå laguner strækker sig dybt ind i landet og er populære rastepladser for de lyserøde flamingoer. Alger farver vandet i søerne ved Khor Ghawi lysende pink. En kyst fuld af overraskelser og opdagelser. Larmende slår havets bølger mod klipperne under sommermonsunen. Ingen fisker vover sig ud på det kogende hav i denne periode. P.g.a. det høje næringsstofindhold og den fremragende vandkvalitet er Omans farvande særlig rige på fisk — endog 13 forskellige hval- og delfinarter boltrer sig her.

Syd: Dhofar

ARABIA FELIX — LYKKELIGE ARABIEN
Allerede for to årtusinder siden drog romerne ud for at opdage mirakellandet i orienten, hvor der fandtes træer, fra hvis bark der dryppede guld. Guld i form af en kostbar harpiks. Arabia felix kaldte romerne det — lykkelige Arabien. De nåede dog aldrig frem til det sted, de længtes efter. Røgelsesharpiksens duft er allestedsnærværende i Dhofars landsbyer og byer, hverdagen er utænkelig uden den. Hvis man besøger den gamle suq i Salalah, dykker man ned i en raffineret dufternes verden.
Dhofars kvinder er berømte for deres ekskvisitte duftblandinger afrøgelse, myrra, sandeltræ og blomsteressenser. Opskrifterne er hemmelige og går i arv fra moderen til døtrene. Dhofar er Omans største provins.
Høje som bjerge tårner klitterne af Rub al Khali på grænsen til Saudi-Arabien sig op, som forhistoriske landskaber virker de dybe canyons, som fra kystbjergene i mæandere har banet sig vej til sletten i nord. Klippetegninger og gådefulde skrifttegn vidner om deres tidlige bebyggelse. Når den arabiske halvø om sommeren synker ned i gloende hede, søger tusindvis af turister fra golfstaterne tilflugt fra heden i Salalah. Fra juli til september dyppes denne kyststribe nemlig af monsunens udløbere i tæt tåge og støvregn. Vegetationen i bjergene ser ud til at eksplodere — et koldt grønt paradis midt i en glohed ovn.
Salalah, den lysende, er Omans næststørste by. Med 15 kilometer strækker den sig langs en endeløs sandstrand, omgivet af et subtropisk plantagebælte. Under kokospalmernes grønne tag trives bananer og papajas specielt godt. De modne søde frugter tilbydes ved vejkanten — en fristelse, man ikke kan modstå. Samharam, Al Baliid og Shisr — disse betydningsfulde arkæologiske steder langs den tidligere røgelsesvej er fredet UNESCO-verdensarv. På disse steder fornemmer man stadig den magiske virkning, som de allerede i antikken havde på romerne.

Der var engang … Sindbad søfareren, røgelsesvejen og de Hellige Tre Konger — Omans spændende og begivelsesrige historie har længe været almindelig kendt. Men de stolte mennesker og det betagende landskab bag disse legender er stadig en velbevaret hemmelighed, som det kan betale sig at opdage. Oman ligger kun ca. syv flytimer fra København ved den østlige kant af den arabiske halvø. Sultanatet overrasker med vildt kløftede høje bjerge, dybe canyons, idylliske oaser og vidtstrakte plantager. Endeløse vidder kendetegner de fascinerende sand- og grusørkener, mens en afvekslende rytme af hvide strande og stejle klipper er typisk for den 1700 kilometer lange kyst. Sporene efter den 5000 år lange søhandelstradition er allestedsnærværende. Dens imponerende arkæologiske vidnesbyrd er UNESCO-verdensarv — utallige «bikubegrave», monumentale lerfæstninger, sagnomspundne havne og rastepladser langs røgelsesvejen. Men landet byder på mere end storslåede landskaber og en fascinerende historie: Det særlige regionale klima og den tynde bebyggelse gør det til et ideelt tilflugtssted for en enestående dyre- og planteverden. Oman er det sidste hjemsted for den arabiske oryx-antilop, den arabiske leopard og tahren. I Oman findes der intet, som er stort, påtrængende eller larmende. Men netop dette gør landet til et usædvanligt rejsemål og giver den besøgende fra hektikkens verden mulighed for at koncentrere sig om at være menneske igen og skærpe sanserne. Oman betyder at se farver, indånde vellugte, ane horisonter, opleve ekstreme kontraster fysisk, tilsyneladene fortabe sig i endeløse landskaber. Med venlighed, åbenhed og stor indre ro hilser menneskerne i landet den fremmede velkommen. Her er den besøgende virkelig stadig gæst. Omanerne er stolte af det, de har bygget op i løbet af de sidste 40 år under regeringen af sultan Qaboos. De lever i dag i en moderne stat i harmoni med deres gamle traditioner. Fremskridt behøver ikke nødvendigvis ledsages af tab af kulturel identitet og menneskelighed — også dette er en imponerende oplevelse for enhver, der besøger Oman.

Vores ture i Oman

Vores indkvartering i Oman

Kort af Oman

Film

Be om tilbud
Kontakt mig